EVOLUTION! er et 90 minutter langt evolutionsoratorium for sangsolist, kor og orkester bygget op i afsnit, der beskriver arternes oprindelse og udvikling samt de biologiske mekanismer, som de drives af. Det er et oratorium, som tager fat i de store spørgsmål, og som fortæller om menneskets plads blandt de utrolig mange arter i livets store familie.

Med Haydns oratorium The Creation (Skabelsen) som forbillede fortælles historien om livets begyndelse fra den første virusdannelse over dinosaurerne til mennesket.

Charles Darwins ide om arternes oprindelse og udvikling ved naturlig udvælgelse - og senere biologers opdagelse af, at de forandringer der udvælges fra, opstår ved tilfældig, genetisk mutation - er den største ide i videnskabens historie.

For Darwins ide forklarer, hvordan vi er blevet til.
Den forklarer, hvordan selv et så uoverskueligt komplekst organ som vores hjerne er opstået fra simple organismer ved enkle naturlige processer over meget lang tid.
Og sammen med ideen om genetisk mutation forklarer den livets begyndelse. Ikke præcis hvor, hvordan og hvornår der
første gang opstod liv, men ved hvilken type kemisk proces, det helt naturligt er foregået.

Mennesket kan derfor for første gang i historien forstå sig selv som det vi er: En del af den store familie, som alt
levende tilhører, som opstod ved naturlige processer for 3,6 milliarder år siden og som har udviklet sig lige siden.
Denne næsten utrolige indsigt er en af menneskehedens største bedrifter, og den er værd at synge om: Historien om
oprindelsen og udviklingen er verdens største fortælling, og derfor vil vi genskabe den i tekst og musik, så fortællingens
fantastiske skønhed, følelsesmæssige dybde og udtrykskraft kan formidles til et stort publikum.

Teksten kredser om Seks Store Spørgsmål:
Liv: Hvad er liv, og hvordan opstod det? Skete det mere end en gang, og sker det stadigvæk?
Naturlig udvælgelse: Hvordan fungerer den, og hvad betyder det, at den er "naturlig"?
Mutation: Hvad er genetisk mutation, og hvorfor er den "tilfældig"?
Vilkårlighed: Kunne evolutionen have udviklet helt andre grundformer for liv end dem, vi kender?
Tid: Hvordan skal man begribe, at naturlig udvælgelse ved tilfældig mutation kræver milliarder af år for at udvikle
organismer som os selv - hvordan fatter man så enorme tidsrum?
Fremtiden: Udvikler vi os stadig, og til hvad? Og hvad betyder menneskets intelligens for arternes udvikling?

Første del fortæller om livets opståen og udvikling:
Jorden blev dannet for ca. 4,6 milliarder år siden.
Livet opstod en milliard år senere og udviklede sig sådan:
3,6 milliarder år med encellede organismer
3,4 milliarder år med stromatolitter, der får energi fra solen ved fotosyntese
2 milliarder år med encellede organismer med kompleks indre struktur
1 milliard år med flercellet liv
600 millioner år med primitive dyr
570 millioner år med arthropoder: forfædre til insekter, edderkopper og krebsdyr
550 millioner år med mere komplekse dyr som orme og igler
500 millioner år med fisk og proto-amfibiedyr
475 millioner år med landplanter
400 millioner år med insekter og frøbærende planter
360 millioner år med amfibiedyr
300 millioner år med krybdyr
200 millioner år med pattedyr
150 millioner år med fugle
130 millioner år med blomster
For 65 millioner år siden uddøde dinosaurerne
For 2,5 millioner år siden opstod den abeart, som mennesket nedstammer fra
For 200.000 år siden opstod mennesker med moderne anatomi
For 25.000 år siden forsvandt neanderthalerne
For 13.000 år siden uddøde det indonesiske Flores-menneske efter et vulkanudbrud!

Anden del handler om mennesket - om hvordan vi forstår og fortolker os selv i lyset af hvad evolutionsbiologien fortæller os:
En teori er et system af ideer, der udgør en forklaring.
Evolutionsteorien er ikke en hypotese, der foreslås som forklaring.
Alligevel hører vi for os et kor af stemmer gentage: ”Men dette har der været tvivl om”
og: ”Dette var en tilfældighed.”
Ikke nødvendigvis et oratoriums kor, men et kor i verden, der gerne vil have en god solid forklaring, men ikke kan overskue den de får.

På evolutionens tidslinje får vi et væld af skønne og grumme begivenheder, der via musik og ord bør kunne vække genklang i os, selv om det er svært at fatte at vi ”selv” - som os selv - fylder så lidt, når vi nu interesserer os så meget netop for det vi selv er. Og med god grund. Hvert enkelt ”væsen” kan der zoomes ind på: Hvad udgør væsnet, hvordan opstod det, hvad var dets beskaffenhed, hvordan uddøde det? Og i menneskets tilfælde: Hvorfor er det her stadig?

Sol. Fotosyntese. Organismer. Insekter. Edderkopper. Krebsdyr. Orme. Igler. Fisk. Amfibiedyr.
Planter. Frø. Krybdyr. Pattedyr. Fugle. Blomster.
Hvad er opstået gennem tiden?
Hvad er forsvundet?
Hvad opstår nu?

Oratoriet om evolutionen kan bibringe en fornemmelse, en slags oplevelse af, hvad tiden er, hvor lang tidslinjen er, hvor lidt mennesket fylder dér; men også hvor meget mennesket betyder for det videre forløb for livet på Jorden.